Ekskl. moms Inkl. moms
Peli Air Kufferter Peli Cases & Kufferter Peli Storm Kufferter Flightcases DK

Sådan har vi beskyttet Drone Volt gennem et årti

0%

I forbindelse med forsvarsmessen DALO Industry Days 2025 mødtes vores sælger Claus Amondsen med Kim Larsen, direktør for Drone Volt Scandinavia, til en snak om vores knap 10 år lange samarbejde. Det kom der en spændende samtale ud af, som du kan læse her. 

 Drone Volt har siden 2015 været en central aktør på det danske dronemarked. Som forhandler af topkvalitetsdroner fra DJI, CHASING og Hercules leverer de både droner til hobbyentusiaster og professionelle kunder inden for områder som inspektion, byggeri, nødberedskab og logistik.

Med droner, der kan operere i alt fra hårdt vejr til under vandet, stilles der høje krav til beskyttelsen af udstyret. Derfor har vi hos Guardique gennem årene leveret cases og udviklet specialtilpassede skumindlæg, der kan beskytte dronerne mens de ikke er i brug.

Et samarbejde bygget på fleksibilitet

I vores interview med Kim fra Drone Volt fortæller han:

“Vi startede i 2015 i Danmark, og jeg tror ikke der gik meget mere end et år, før vi tog op til Keld (direktør i Guardique Products A/S) og fik lavet de første Phantom-cases.”

Han fremhæver særligt den fleksibilitet, der har kendetegnet samarbejdet:

“Vi laver første version, og så er der altid nogen, der siger, at der skal ændres lidt. Så ringer vi op til jer og får dem ændret de sidste fem procent. Så kører serien, indtil produktet er end of line. I har gode designere, I er fleksible, og vi ved, at vi kan komme op til jer med kort varsel. Vi synes, I har en fornuftig, pragmatisk indstilling til, hvordan vi skal løse tingene”, siger Kim. 

Cases til ethvert behov

Gennem årene har samarbejdet resulteret i løsninger baseret på både Extreme Cases og Peli Cases. Senest har Drone Volt udviklet Cobra-serien, som vi leverer Peli cases til, der matcher kravene til den højteknologiske drone. Som Kim Larsen udtrykker det:

“Det skal bare være den kvalitet til den drone. Nogle gange er det også prisen, men den har altid været fin og fair.”

Tak til Kim for snakken - vi er taknemmelige for vores samarbejde med Drone Volt. 

Vil du vide, hvordan vi kan beskytte dit udstyr?

Historien bag Guardique Products A/S går mere end 40 år tilbage. I dag er vi en af Europas førende producenter og distributører af cases og skumløsninger. 

Vi producerer cases og skumløsninger på vores egen fabrik i Rødovre, hvilket gør, at vi har fuld kontrol over processen fra design og prototypeudvikling til produktion.

Leder du efter en skræddersyet løsning til dit udstyr? Ring til os på +45 33 21 44 44, send os en e-mail på sales@guardique.dk eller tryk på knappen her:

Næste Capidea bliver medejer af Guardique Products A/S
Til Top
Shop
Account
Wishlist
0 Cart