Ekskl. moms Inkl. moms
FAQ — Peli Produkter

FAQ for Peli Produkter

Alt om Peli Protector, Peli Storm og Peli Air Cases — distribution, garanti, levering og specialindretning, samlet ét sted.

01

Peli i Danmark

Hvem er distributør og forhandler i Danmark?

For nogle år siden var distributionen af Peli-produkter spredt på flere virksomheder i Danmark. Med Guardique Products A/S' køb af Safidan i 2018 — og Pelis beslutning om kun at have én distributør i Danmark — er vi i dag den eneste officielle distributør af Peli-produkter i Danmark.

Det betyder, at vi varetager salg og distribution af Peli Protector, Peli Air, Peli Storm og Peli-lygter på det danske marked. Andre kan dog godt sælge Peli-produkter i Danmark — enkelte virksomheder i Europa og nogle af vores konkurrenter køber Peli Cases i andre lande og sælger dem her. Du får dog ikke samme udvalg og høje service som hos os.

Når du køber din Peli Case hos Guardique Products A/S, er det samtidig din sikkerhed for opfyldelse af Pelis livstidsgaranti.

Er Peli og Pelican det samme firma?

Peli Products er den europæiske afdeling af Pelican Products i USA. I USA markedsføres de som Pelican Cases, og i Europa hedder det Peli Products. Pelican Products er kendt som opfinderne af den vandtætte case og er pionerer inden for denne type cases.

Peli Cases er det største brand inden for robuste, vandtætte cases og bokse og bruges overalt — fra beskyttelse af militært udstyr til transport af kameraudstyr. Køber du hos Guardique Products A/S, køber du direkte fra den danske distributør, hvilket sikrer dig livstidsgarantien, et stort lager, høj faglig rådgivning og mulighed for specialindretninger i skum. Vil du se eller prøve cases inden køb, er du velkommen i vores showroom på Bjerringbrovej 116 i Rødovre. Vi tilbyder dag til dag-levering på lagervarer, 30 dages ombytning og prisgaranti.

Hvem er Peli Products?

Peli Products er den europæiske afdeling af Pelican Products i USA. Pelican Products opfandt den vandtætte case og er pionerer inden for feltet.

Peli Cases er det stærkeste brand inden for robuste, vandtætte cases. Der findes tre serier: Peli Protector Cases, Peli Storm Cases og Peli Air Cases. Vi lagerfører alle serier — mange modeller i flere farver — og tilbyder ubegrænset livsvarig garanti på alle Peli-produkter (gælder ikke tilbehør).

Hvor længe har Peli Cases været i Danmark?

Guardique Products A/S har solgt Peli Cases siden 1999. Medregnes Safidan (Sicom A/S), som vi købte i 2018, har vi solgt Peli-produkter siden 1989.

Bruger militæret eller forsvaret Peli Cases?

Guardique Products A/S har leveret Peli Cases til Det Danske Forsvar i mere end 20 år. Peli Case™ er designet til at modstå selv den hårdeste transport og de mest barske miljøer og er med sin IP67-klassificering vandtæt, støvtæt og stødsikker. Den er fleksibel og ekstremt stærk over for ydre påvirkninger — det perfekte valg, når dine produkter kræver maksimal beskyttelse.

Hvem bruger Peli Cases?

Peli Cases bruges i mange brancher: til transport, beskyttelse og opbevaring af værktøj til vindmøller, til våben og udstyr for Det Danske Forsvar, og til kamera-, film-, måle- og IT-udstyr — eller som en universel kuffert til alt det grej, der bare skal beskyttes. Nogle kunder, der sælger omkostningstungt eller eksklusivt udstyr, vælger en Peli Case som produktemballage, ofte med en skumindretning tilpasset udstyret.

Vi leverer Peli Cases til alle typer virksomheder og offentlige myndigheder og har siden 1978 været leverandør til Det Danske Forsvar og UN. Vores kundedatabase tæller mere end 4.000 aktive kunder.

02

Produkter & serier

Hvad er forskellen på Peli Protector, Peli Air og Peli Storm Cases?

Peli Protector Cases er den klassiske Peli Case, der stammer helt tilbage fra Pelis første vandtætte cases. Designet er kun ændret en smule, men materialevalg, lukke og håndtag er løftet til væsentligt bedre kvalitet de senere år.

Peli Air Cases er den nyere serie af meget lette Peli Cases med fokus på lav vægt og dimensioner, der passer til flytransport — generelt lidt mere aflange og smalle. Du kan reducere vægten med op til 40 % i forhold til en traditionel vandtæt kuffert.

Peli Storm Cases kommer fra HARDIGG, som Peli købte i 2008 (før det hed de blot Storm Cases). Også meget robuste, vandtætte cases med et lidt anderledes design.

Er Peli produceret i USA?

De fleste Peli Case-modeller produceres i USA, mens de mest solgte størrelser produceres i Europa — det gælder også Storm Cases. Alle Peli Air-modeller produceres i USA.

Tilbehør & reservedele

Som distributør af Peli-produkter lagerfører vi stort set hele Peli-tilbehørsprogrammet og har stort set alle reservedele til Peli Cases, Storm Cases og Peli Air Cases. Du finder det meste på vores site — mangler du noget, så kontakt os; vi har det sandsynligvis på lager.

Kan man få specialindretning i Peli Cases?

Vi er specialister i alle former for specialindretning i Peli Protector, Storm og Peli Air Cases. Skal du bruge en specialindretning, så kontakt os for et tilbud. Har du allerede en Peli Case og ønsker en indretning, er det også muligt.

Kan man få Multilayer skum til Peli Cases?

Vi er de eneste i Europa, der tilbyder Multilayer Foam til Peli Cases, og vi har standard skumsæt i Multilayer Skum til Peli Protector Cases — eksklusivt hos Guardique Products A/S. Glem alt om besværligt plukskum, der smuldrer og kun kan tilpasses i firkanter. Med Multilayer Foam får du en mellemhård skumtype, du hurtigt tilpasser ved at skære rundt om udstyret og skrælle skummet af i den ønskede dybde. Multilayer Foam er en PE-specialskum, præ-lamineret i lag, der nemt skæres og formes, så det passer præcist til dit udstyr og værktøj.

03

Garanti, levering & service

Livstidsgaranti — hvad dækker den?

Vi tilbyder ubegrænset livsvarig garanti på alle Peli-produkter, herunder Peli Protector, Peli Air og Peli Storm Cases (gælder ikke tilbehør). Bemærk, at RALS ikke er omfattet af den ubegrænsede livsvarige garanti. For at vi kan dække garantien, skal produktet være købt hos os og sendes til vores adresse. Har du ingen kvittering, så kontakt os — vi kan måske hjælpe dig med at finde din ordre i vores system. Du betaler selv fragten til os samt forsendelsen af det nye produkt tilbage til dig.

Lager & leveringstid

Vi har et af Europas største lagre af Peli-produkter og lagerfører mere end 3.000 Peli Cases samt stort set alt tilbehør og reservedele. Alle ordrer afgivet inden kl. 12.00 sendes samme dag. Har du brug for hurtigere levering eller afhentning, er det også muligt — kontakt os for nærmere information.

Fortrydelse og ombytning?

Vi lever af tilfredse kunder og er kendt for høj service og fleksibilitet. Uanset om du har købt via ordre eller online: fortryder du dit køb, så kontakt os straks. Du kan som regel fortryde dit køb på alle Peli Cases og har 30 dages ombytningsret. I særlige tilfælde er fortrydelse og ombytning ikke mulig — f.eks. ved sjældne produkter, høje styktal og særlige farver. Er du i tvivl, så spørg, før du køber.

Hasteopgaver?

Er du sent ude og har brug for en hasteopgave, så kontakt os på telefon 33 21 44 44 — vi finder oftest en løsning.

Skal du bruge en Peli Case?

Vi har et af Europas største lagre af Peli Cases og hjælper dig med valg, specialindretning i skum og hurtig levering.

Til Top
Shop
Account
Wishlist
0 Cart